Ordet er sjælens spejl – Samtaler der befrier

Ordet er sjælens spejl – Samtaler der befrier

“Vi er det stof som lyde gøres af, og vores lille liv er omgærdet af kroppens drøm om at blive tanke”.

Udsnit fra bogen:

Sæt dig i den gamle læderlænestol,” sagde Jakobsen, da han den første gang viste mig ind i det rum, hvor samtalerne skulle foregå. Han satte sig over for mig og smilede. Han ville uden tvivl indgyde de fleste ro, men jeg var hektisk og følte, at jeg måtte forklare mig. “Jeg har fået dig anbefalet, fordi jeg lider af præstationsangst og af panikangst … ja, panisk præstationsangst,” sagde jeg. Han svarede ikke straks, men så blot på mig. Så sagde han tilsyneladende ganske umotiveret: “Leo, hvad er fuldkommenhed?”

Hvad fanden var det for noget, og hvad i alverden havde det med angst at gøre? Men jeg var vel nødt til at svare: “Siden du ikke spørger mig om, hvad det fuldkomne er, så må du tænke på en egenskab ved noget, som en genstand kan besidde eller et menneskes handling udvirke, og som man selv kan søge at opnå og også opleve hos andre.” Mine skuldre faldt ned.

Fra bagsiden:

Jakobsen, en ældre herre, kendt fra det københavnske gadebillede, taler under fire øjne med mennesker, der af forskellige grunde opsøger ham for at reflektere over deres liv. Det bliver til ni eksistentielle samtaler og ni bevidsthedsstrømme. De berørte personer blotlægger deres tanker, følelser og fantasier i kølvandet på samtalerne med Jakobsen. I samtalen med et andet menneske får vi udfordret vores blik på den, vi er, og den vi gerne vil være. For hvem ønsker ikke at se sig selv og sit eget liv i fugleperspektiv?

Hvem ønsker ikke at forstå, hvad man selv tænker?

“Tanken er sjælens samtale med sig selv. Ordet spejler menneskehedens historie og vor egen. Det gemmer på viden, forklaringer, perspektiver, forudsigelser og handlemuligheder.”

Udtalelser om bogen:


Titel: Ordet er sjælens spejl
Undertitel: Samtaler der befrier
Forfatter: Ole Fogh Kirkeby
Sidetal: 311
Pris: Kr. 300 inkl. moms
Udgivelsesdato: 9. februar 2017

SAMARBEJDSPARTNERE

ZTRONG

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

BÜLOW MANAGEMENT

SAMARBEJDSPARTNERE

PROMENTUM ApS
JAKON A/S
ORDSELSKABET

FØLG MIG PÅ SOCIALE MEDIER