Den udfordring, som i dag møder både det teoretisk mest avancerede arbejde med samfundsvidenskab, humaniora, psykologi og filosofi, og selv naturvidenskaberne, er at komme bagom refleksionen.
I et samfund, der i stigende grad handler om opbygningen af refleksive indstillinger til sin viden, til sit arbejde og ikke mindst til sig selv, synes vi viklet ind i, ja, fanget i refleksivitet. Jo mere vi reflekterer, jo mere bundløs bliver tanken.
Kunsten og filosofien har vidst dette før alle andre videnspraksiser i vores samfund. Kunsten er trådt lige ude af refleksionens labyrint af tankespind og ind i kroppens virkelighed. Kroppen overvinder refleksivitetens uendelige trædemøller, fordi den praktiserer den. Den gør tanker til kød, og forestillinger til noget, der sker med os. Vi bevæges, gives muligheden for at undslippe os selv. I denne proces møder vi os selv, ikke som en anden, men som DEN anden, vi kunne være og blive.
Filosofien udfører den samme operation. Fordi vi lever af ideer og værdier, giver den os muligheden for at blive ét med dem gennem et velovervejet, viljesstærkt valg. Filosofien giver os mulighed for at forvandle os selv til den, vi er i færd med at blive.
Kunsten, og primært musikken, åbner en mulig verden for os, hvor selvrefleksionens torturkamre ikke findes, men hvor der åndes i frihed gennem det rum, som lyden skaber. Musikken er lyd, der sanser, og at lytte til den er at genskabe sit eget forhold til sansningen, fordi lyden forener alle sanser. At lytte er at se, og den vi ser, kan blive os selv i en ny og anden dimension.
Filosofien bruger ordene og dermed begreberne som døre ind til en indsigt, som vi ikke ved, at vi har. Den udfordrer os til at gå ind i et rum, som tilhører os, men som endnu ikke er blevet vores, som vi ikke har taget i besiddelse, fordi vi ikke har haft vilje, kraft og evne til at tænde tankens lys. Vi har alle sammen sandheden. Nu er det på tide, at møde den.
Budskabet er simpelt: Tænk over de ord, du tænker i.
Musik og filosofisk dialog, hånd i hånd, omkring den frigørelse af sansning og sprog, der gør det muligt at skærpe opmærksomheden på den, man oplever og det man tænker, således at det arbejde på at blive herre i eget hus, som livet handler om, måske kan tage en ny begyndelse.
Ethvert menneske, og enhver person med en profession, må lære at bruge refleksionen produktivt i sit liv. Både som kritisk frigørelsesredskab, og som en vej til at møde det, som livet er, og som det kunne være.
Violinisten Karen Humle, og filosoffen, professor Ole Fogh Kirkeby byder jer ind til en sammenkomst, hvor musikkens og filosofiens frigørende kræfter udforskes og eksemplificeres.
(20.maj 2008)